S. 12 - 18
Birk
Birke træer er mange steder i DK, mange mennesker er allergiske overfor birkepollen. Birketræ er populært som brænde, møbler i birk er eftertragtet for deres lyse farve. Der var mest birke i skovene for 9-12.000 år siden. den var et af de første træer der voksede i DK efter istiden.
Bøg
Bøgen springer ud midt i maj, bøgen bliver 30-40 meter høj, bøgens frø hedder bog, bog bliver spist af mus, rådyr og egern. Bøgen har været i DK i 2.500 år. Bøgens krone opfanger meget derfor kaldes det 'skyggetræ'. Bøg og eg var de to vigtigste træarter for 2-3.000 år siden. Indtil 1920 blev 90% af det fældede træ brugt til brænde, mens i dag bliver ca. 20% kun brugt til brænde.
Eg
De ældste træer i DK er egetræer, nogle har både oplevet vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigene. Nogle er 1.000 år gamle, eg har eksisteret i DK i de sidste 9.000 år. Frugtene er æggeformede nødder som hedder agern. Egen er et lystræ, det betyder at meget sollys går igennem dens krone. Eg bruges til møbler og skibe, Den DK's krigsflåde i 1700- til 1800-tallet var af eg. Til et stort skib blev brugt ca. 2.000 voksne egetræer.
Skovfyr
Fyrreskove forbindes med Sverige og Norge. Fyrretræ vokser bedst i sandjord og ses ofte på kysterne. For 8-9.000 år siden var skovfyr det mest almindelige skov i DK. Træet bruges bl.a. til borde, reoler og senge, Fyrretræet er et lystræ.
Rødgran
Rødgran dækker 50-60% af de DK's skove, og er allerede klar til fældning efter 40 år. Rødgran kom til DK i ca. år 1730, fordi man ønskede sig nogle træer der hurtigt kunne vokse sig store. Rødgran giver meget skygge. Der kommer blomster på i maj, hunblomsten springer ud først, og ses kun i kronen, derefter udvikles hanblomsten og der kan være helt gult i skoven af pollen. Mus, egern og spætter spiser grankoglerne. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir.
Skoven dyrkes
Mange synes at skoven i DK er rigtig naturlig skov, men træerne er plantet eller sået af skovarbejdere.
Transport af vand i træ
Træerne får deres vand fra jorden, de suger den op igennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler, i bladene fx. bliver vandet bl.a. brugt til fotosyntese. Vandet transporteres gennem vedkar, ser man på ved med et lup, kan man se, at veddet består af tusindvis af små huller. Transporten foregår ved at der dannes et undertryk oppe i bladet, Det dannes fordi solensstråler varmer vandet i bladet op og får vandet til at fordampe, når vandet fordamper øverst oppe suges nyt vand op.
Spredning af frø
Mange af træerne i skoven er plantet af skovarbejdere. Men træerne sår også sig selv, spredning af frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær, taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebærrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk op i skovbunden.
Skovbryn
Skovbrynet er det sted hvor skoven møder de omkringlæggende omgivelser, der er mere lys her end inde i skoven, og derfor kan der vokse planter som inde i skoven ville blive skygget ihjel. Slåenbusken ses tit i skovbrynet fordi den kræver meget lys, men giver læ for træer og bosted for små fugle. Hvor jorden er leret og kalkrig, ses hassel, tjørn, roser, brombær og røn. Og i de sandede dele er der ofte træer som tørst, røn og birk. Inde i skoven bliver der fjernet buske og småtræer som forstyrrer de dyrkede træer som med tiden skal fældes og dyrkes. Ude i skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt. Nogle skovbryn er da også ret gamle.
Skovens gamle grænser
Birke træer er mange steder i DK, mange mennesker er allergiske overfor birkepollen. Birketræ er populært som brænde, møbler i birk er eftertragtet for deres lyse farve. Der var mest birke i skovene for 9-12.000 år siden. den var et af de første træer der voksede i DK efter istiden.
Bøg
Bøgen springer ud midt i maj, bøgen bliver 30-40 meter høj, bøgens frø hedder bog, bog bliver spist af mus, rådyr og egern. Bøgen har været i DK i 2.500 år. Bøgens krone opfanger meget derfor kaldes det 'skyggetræ'. Bøg og eg var de to vigtigste træarter for 2-3.000 år siden. Indtil 1920 blev 90% af det fældede træ brugt til brænde, mens i dag bliver ca. 20% kun brugt til brænde.
Eg
De ældste træer i DK er egetræer, nogle har både oplevet vikingetiden, middelalderen, svenskekrigene og verdenskrigene. Nogle er 1.000 år gamle, eg har eksisteret i DK i de sidste 9.000 år. Frugtene er æggeformede nødder som hedder agern. Egen er et lystræ, det betyder at meget sollys går igennem dens krone. Eg bruges til møbler og skibe, Den DK's krigsflåde i 1700- til 1800-tallet var af eg. Til et stort skib blev brugt ca. 2.000 voksne egetræer.
Skovfyr
Fyrreskove forbindes med Sverige og Norge. Fyrretræ vokser bedst i sandjord og ses ofte på kysterne. For 8-9.000 år siden var skovfyr det mest almindelige skov i DK. Træet bruges bl.a. til borde, reoler og senge, Fyrretræet er et lystræ.
Rødgran
Rødgran dækker 50-60% af de DK's skove, og er allerede klar til fældning efter 40 år. Rødgran kom til DK i ca. år 1730, fordi man ønskede sig nogle træer der hurtigt kunne vokse sig store. Rødgran giver meget skygge. Der kommer blomster på i maj, hunblomsten springer ud først, og ses kun i kronen, derefter udvikles hanblomsten og der kan være helt gult i skoven af pollen. Mus, egern og spætter spiser grankoglerne. Rødgran bruges mest til tømmer, juletræer, musikinstrumenter og papir.
Skoven dyrkes
Mange synes at skoven i DK er rigtig naturlig skov, men træerne er plantet eller sået af skovarbejdere.
Transport af vand i træ
Træerne får deres vand fra jorden, de suger den op igennem rødderne. Fra rødderne skal vandet transporteres rundt til alle træets celler, i bladene fx. bliver vandet bl.a. brugt til fotosyntese. Vandet transporteres gennem vedkar, ser man på ved med et lup, kan man se, at veddet består af tusindvis af små huller. Transporten foregår ved at der dannes et undertryk oppe i bladet, Det dannes fordi solensstråler varmer vandet i bladet op og får vandet til at fordampe, når vandet fordamper øverst oppe suges nyt vand op.
Spredning af frø
Mange af træerne i skoven er plantet af skovarbejdere. Men træerne sår også sig selv, spredning af frø kan ske på mange måder. En solsort, der har maven fyldt med modne hyldebær, taber en fugleklat, mens den flyver. I klatten er der frø fra hyldebærrene. Frøene i fugleklatten spirer, og der vokser en hyldebusk op i skovbunden.
Skovbryn
Skovbrynet er det sted hvor skoven møder de omkringlæggende omgivelser, der er mere lys her end inde i skoven, og derfor kan der vokse planter som inde i skoven ville blive skygget ihjel. Slåenbusken ses tit i skovbrynet fordi den kræver meget lys, men giver læ for træer og bosted for små fugle. Hvor jorden er leret og kalkrig, ses hassel, tjørn, roser, brombær og røn. Og i de sandede dele er der ofte træer som tørst, røn og birk. Inde i skoven bliver der fjernet buske og småtræer som forstyrrer de dyrkede træer som med tiden skal fældes og dyrkes. Ude i skovbrynet bliver skoven ikke passet og plejet så effektivt. Nogle skovbryn er da også ret gamle.
Skovens gamle grænser